Clairvoyance
Clairvoyance betyder klarsyn og er evnen til at se både fremtid, nutid og fortid.
Det kan du få svar på i en clairvoyance
I en clairvoyance-session kan du spørge om næsten alt, hvad du har lyst til. F.eks.:
- Relationer – romantiske, kollegiale, venskabelige, familiære osv.
- Dit arbejdsliv – drømmer du om noget andet – hvad skal der til for, at det du har er godt
- Helt lavpraktiske hverdagsting, du har brug for at få et input til
- Hvad der forhindrer dig i at nå dine mål
- Det er også muligt at have afdødekontakt – hvis de har lyst til at tale med os
- Min favorit er dit højeste potentiale. Det giver så meget mening og kan give dig et helt nyt perspektiv på livet
Du behøver ikke have specifikke emner, du ønsker, jeg ser på. Jeg kan bede om at få de budskaber der er til dig.
Universet ved, hvad du har brug for at vide og hvad du er klar til. De clairvoyante informationer jeg får til dig, vil afspejle din verden lige nu. Du kan spørge om alt mellem himmel og jord, men af etiske årsager er mit fokus på dig. Jeg ser gerne på dine relationer til andre personer, og dynamikken imellem Jer, men jeg kan ikke gå i dybden og begynde at analysere/se på andre end dig.
En clairvoyance kan bruges som støtte, rådgivning og hjælp til at se på en situation, relation, eller andet, men det er ikke en endegyldig sandhed. Det er muligheder og potentialer. Du skaber dit liv, med de beslutninger du tager. Jeg kan viderebringe de informationer, universet har til dig, men det er dit liv og dine valg ❤️
Jeg ser ikke på eventuelle sygdomme eller lign. i din fremtid. Da jeg ikke selv bestemmer, hvilke svar jeg får til dig, kan jeg ikke love dig, at du får svar på alt. Det kan ske, at du ikke skal have svaret endnu – eller kun er klar til at se en del af det.
Ved afdødekontakt kan jeg kun komme i kontakt, hvis de har lyst til at tale med mig – så jeg kan ikke love, at netop den du helst vil tale med, dukker op.
Uanset, hvilke informationer jeg får til dig, er det dig der bestemmer, hvad du bruger det til. De ting jeg ser er muligheder, og bliver kun sande, hvis du ønsker, at de skal blive det.
Hvis du ønsker min hjælp, til at bruge det, jeg ser, til at ændre på noget i dit liv, kan jeg anbefale ThetaHealing-sessioner. ThetaHealing kan forløse det der forhindrer dig i at nå dine mål og udleve dit potentiale lige nu.
Det siger klienter om et besøg hos mig...
Karina har hjulpet mig til de rette beslutninger…
“Karina er en meget omsorgsfuld, sympatisk og kærlig person som har hjulpet mig med mange forskellige ting, både psykiske og fysiske.
Hun har ved hjælp af clairvoyance hjulpet mig frem til de rette beslutninger for mig og givet mig det klarsyn jeg manglede.
Hun har en ro omkring sig, som smitter af og jeg føler mig altid tryg hos Karina. De varmeste anbefalinger fra mig”.
Mie Normand Ravn, 31 år
Lægesekretær
Jeg blev forbundet til min kernekvalitet og fik konkrete aktionsteps med mig
“Søde Karina har rådgivet mig clairvoyant ift. min økonomiske fremtid som både lønmodtager og selvstændig. Karinas clairvoyance var meget præcis og grundig. Jeg fik både nogle helt konkrete actions med, som jeg kunne handle på med det samme. Samtidig fik Karina forbundet mig til min råessens, min kernekvalitet, en helt bestemt tilstand af væren, som er dér, hvor jeg skaber alt ud fra. Karina fik mig til at huske, at alle tiltag i min karriere, skal springe ud fra denne essens. At få denne indsigt fra Karina var meget værdifuld og kom på det helt rette tidspunkt “
Charlotte Tanaun
Karina har en ro, som gør at man føler sig tryg i hendes nærvær.
“Jeg kom til Karina med et ønske om afdødekontakt, hvilket var en helt fantastisk oplevelse. Hun kunne fortælle ting, som jeg ikke har fortalt mine nærmeste.
Det var en helt fantastisk og overvældende oplevelse, som jeg helt sikkert skal gøre igen.
Hun har min varmeste anbefaling.”
Ditte Maj Pedersen, 35 år
Lægesekretær